Da Viktor Jenning Rasmussen blev færdiguddannet som maskiningeniør, mærkede han hurtigt, at det var for tidligt at sidde stille bag et skrivebord. Dét blev startskuddet på en karriere i Forsvaret og en rejse ind i Søværnet, hvor sammenhold og forskellighed er en stor del af limen, der holder det hele sammen.

Det var med sommerfugle i maven, at den nyuddannede maskiningeniør, Viktor Jenning, startede på Søværnets Officersskole tilbage i 2021. Et kursskifte, som fik stor betydning.

De første par dage bød på en intens omvæltning. Det var tid til at klappe hælene sammen og udskifte sin akademiske stolthed med en accept af, at man nu var lavest i fødekæden.

»Når krigen raser, er der selvfølgelig et andet sprog. Men i hverdagen er der en kortere afstand. Så hvis man er vokset op med primært at have set film om, hvordan det er at være i militæret – og måske endda tænker på det her karakteristiske billede af Oberst Hachel – så tror jeg, at man bliver positivt overrasket«, forklarer han.

Hvis du vil se mere om, hvordan det er at være officer, kan du se videoen herunder eller se mere HER.

Når Søværnet drager ud i verden, er de ofte væk i længere tid ad gangen. Derfor pointerer Viktor også vigtigheden af, at besætningen skal kunne udfylde de positioner, der typisk vil være i et mindre bysamfund.

»Vi skal selv kunne lave vores drikkevand og vores elektricitet, ligesom vi selv er ansvarlige for, at der kommer mad på bordet. Så der er allerede nogle helt basale krav omkring noget diversitet i, hvad det er, vi kan, og hvad vi er gode til«, fortæller han og uddyber:

»Men udover det, tror jeg, det er en kæmpe fordel, at besætningen består af folk, der kan tænke på forskellige måder. Med en baggrund som ingeniør er jeg selv flasket op med, at der ofte er en målbar forskel på en god og en dårlig løsning«.

»En af mine kollegaer har en baggrund som historiker, og det giver en helt anden måde at analysere udfordringer på. Ligesom det kan skabe en forståelse af de forskellige traditioner, og hvad det er for en historie, man i Søværnet er blevet en del af. Det tror jeg virkelig, gavner kulturen ombord«, forklarer han.


Det lader til, at I kan lære meget af hinanden i besætningen?

»Helt vildt. Det er lidt som et tagselvbord af viden, og det stopper jo aldrig med at være spændende at lære af andre«, fortæller Viktor.

»Det skaber i hvert fald en ret stor værdi i det daglige, for når de taktiske officerer skal navigere skibet, tror jeg egentlig ikke, at der er forskel på, om du har en baggrund som ingeniør eller historiker. Men i alt det, vi laver resten af tiden, giver det nogle ret sunde dynamikker«.

I Søværnet kan et år sagtens stå på alt mellem 130-150 sejldage. Men for Viktor ser hverdagen i øjeblikket en smule mere atypisk ud. Sammen med sin besætning har han det seneste halve års tid gjort skibet Esbern Snare klar til at komme ud at sejle igen – én ting, han glæder sig utrolig meget til.

»Det bliver stort at kunne komme ud at sejle med min egen besætning. Det er den helt store milepæl – og den livsstil, der gjorde, at jeg overhovedet søgte uddannelsen«, fortæller han.


Hvordan er det at bo så tæt sammen med sine kollegaer?

»Det kollegiale aspekt i Søværnet er ret fantastisk. Jeg synes virkelig, jeg har et godt job med nogle fantastiske mennesker omkring mig. Man kommer nok hurtigt en del tættere på hinanden, end man gør i en kontorstilling på land«, siger han og uddyber:

»En stor del af tiden udgør min arbejdsplads jo også mit hjem, og mine kollegaer bliver min omgangskreds. Det kan måske virke hårdt for nogen. Jeg synes, det er fantastisk. Det gør, at det hele bliver meningsfuldt, fordi jeg kan se, hvad der rører sig.”